OBS! Ørby kirke er pt. lukket.

Der er konstateret nye revnedannelser på kirkens sydlige væg og en betydelig forværring af de tidligere registrerede revner i kirkens kor. Kirken skal renoveres for at sikre bygningens stabilitet.



Præsentationsfilm om Ørby Kirke
KLIK HER

(Filmet og redigeret af Harly Frederiksen)

 

Ørby kirkes tilblivelse – fra idé til handling

Allerede 1888 lød de første røster om, at folk i Ørby ønskede deres egen lokale kirke. Først 1904 lykkedes det. Gårdejer Bertel Olsen skænkede byggegrunden og ved et møde på en lokal skole vedtog man enstemmigt at bygge en kirke. Lokalbefolkningen tegnede sig for et bestemt beløb over 5-10 år for at finansiere byggeriet. Blandt Ørbys ca. 600 indbyggere, hvoraf de ca. 180 var stemmeberettigede, valgtes en kirkekommision, der med smed Christensen og kapellan Buus i spidsen stod for opførelsen og kirkens drift frem til 1914. Men før det kom så vidt, rejste man til København og opnåede statsstøtte hos kirke- og undervisningsministeren.

Et længe følt savn blev nu afhjulpet ... gennem lokalt initiativ, lokale kræfter og primært lokale midler fik Ørby et harmonisk kirkerum – en kirke, der er vokset op nedefra.

Byggeriet

Arkitekten bag byggeriet, N.P. Nielsen fra København, udførte tegningerne gratis. Han var svigersøn af førstelæreren i Ørby. Murerarbejdet udførtes af Tønnes Jensen, Tranebjerg, hvis tilbud lød på 3.774 kr. For træarbejderne stod snedkermester Bertel Olsen, Tranebjerg, og stafferinger blev udført af Troels Trier, Vallekilde. Stole og bænke blev leveret af billedskærer Bertel Olsen, Brundby. Kirkens samlede pris blev, ifølge "Samsø-bogen" af John Roth Andersen, 8.360 kr.

Grundstensnedlæggelse, rejsegilde & indvielse

Byggeriet foregik meget hurtigt efter nuværende forhold. Grundstenen nedlagdes 6. juni 1904 ved en højtidelighed forestået af provst B. Simonsen, Besser, i overværelse af flere hundrede mennesker. I dokumentet nedlagt bag alteret står der bl.a.: "Herren give sin velsignelse til, at dette må blive ham til ære og folket til velsignelse".

Rejsegilde blev holdt 24. juli 1904 hos Søren Thunbo Jensen. I Samsø Posten stod at læse 29. august 1904: "Nu nærmer kapellet i Ørby sig sin fuldendelse og døbefonten og kirkeklokken er ankommet". Klokken blev ophængt og afprøvet i overværelse af mange mennesker.

23. oktober samme år blev kirken indviet ved en højtidelighed, hvor en procession udgik fra gårdejer Jens Holms gård med kirkens hellige kar.

1914 blev den selvejende kirke underlagt Tranebjerg sogns menighedsråd at administrere. Ved overtagelsen fulgte en vedligeholdelseskonto pa 2.000 kr. med. Dermed fik Ørby kirke en central placering i sognet, beliggende i Ørbys nordlige udkant.

Ydre arealer

Kirkegården blev etableret 1930 på baggrund af en underskriftsindsamling blandt 155 ud af 159 voksne indbyggere. Til dette formål blev der optaget et lån i Stiftet på 4.500 kr. til 6 % med afdragelse over 28 år. Jordhandelen skete ved ekspropriation grundet uenighed om prisen. Sælgeren, Dorthea Olsen, matte sælge til 80 øre pr. m2. Indtil da havde lokalbefolkningen i Ørby brugt pladsen syd for kirken som danseplads ved høstgilder og andre festligheder. Ligkapellet blev opført i 1938, da "der ikke mere var plads i husene". Igen var det lokalbefolkningen, der sendte ansøgning ind. Det var dog sognerådet/kommunen, der stod for dette byggeri. Murermester Thirstrup tegnede og udførte arbejdet.

2005 blev en parkeringsplads anlagt nord for kirken.

Kirkens ydre

Kirken er bygget af tegl på en let fremspringende sokkel af kløvet grant. Taget har røde tagsten. Kirken består af skib og et smallere kor i vest. Denne retning er usædvanlig, og man bemærker da også, at tårnet, i modsætning til de øvrige kirker på Samsø, vender mod øst. Langmurene afsluttes foroven af en rundbuefrise, og en tilsvarende frise omkranser det lave tårn med korsprydet pyramidespir anbragt i skibets nordvesthjørne. Tårnets klokkestokværk bærer en lidt kraftigere buefrise. Den kamtakkede østgavl med cirkelvindue prydes af en række stigende rundbuer. Skibets og korets langmure har rundbuede vinduer med støbejernsstel. I korets vestgavl er tre vinduer, som indvendig er anbragt i flade, rundbuede nicher. Det midterste vindue er størst. Hovedindgangen består af en kvartsøjleprydet portal, hvor der ses en halvcirkulær lynette. På hver side af døren er et rundbuet vindue. Over vinduet til højre for døren hænger et Kristusmonogram udført i støbejern.

Kirkens indre

Loftet i kirken har flade, ferniserede brædder. De synlige bjælker bæres af kraftige, svungne konsoller. I østenden er forhallen samt et præsteværelse. I tårnet er opgang til loftet. Koret flankeres af to smårum forbundet med kor og skib of rundbuede arkadeåbninger. Til højre i koret er trappen til prædikestolen. Prædikestolen er tresidet med kvartsøjler og fyldninger som på alterbordet. I felterne er på sort bund malet julerose, påske- og pinselilje, oprindeligt udført af Trier, Vallekilde. Som den første kirke i sognet fik Ørby noget at spille på – et harmonium, som spillede frem til 1918. Det nuværende orgel er anbragt i skibets sydvestre hjørne og indbygget i rundbuet niche.

Kirken opvarmedes tidligere af en kakkelovn, der nu er afløst af et varmeapparat.

Glasmalerier

I det tredelte korvindue er indsat rudemønstrede glasmalerier. Øverst er der halve sole. Midtvinduet er blåt med gul kant, mens sidevinduerne er holdt i gult, rødt og blålilla.

Kalkmalerier

Over korvinduet er en cirkel med Kristusmonogram omgivet af alfa og omega. Langs vinduernes overkant er spinkle ranker og langs vinduesnichen bånd af rode rosenranker med grønne blade og bølgeornament i lyse olivenbrune og blå farver. Restaureret/opmalet af malermester Frank Pedersen, Ballen og hans søster Gerda Sørensen.

Historien bag døbefonten

Døbefonten er efter sigende fra middelalderen og menes at stamme fra Ferritslev Kirke på Fyn, som blev nedbrudt i sidste halvdel af det 16. århundrede. Vi har kun den sidste del af døbefontens historie, trykt i Kolding Avis juli 1904: Døbefonten var af ukendte årsager havnet hos smeden i Rønninge på Fyn.

Han benyttede den til kølekar. Senere, da smedens søn overtog smedjen, endte den i en skrotbunke, hvor den 1904 blev set af gardejer H. Geerhtsen, Kolding. Smeden fortalte gårdejeren, at hans far ca. 50 år tidligere havde fået den af en anden mand i byen, som havde anvendt den som andetrug. Gardejer H. Geerhtsen købte fonten for 25 kr. og pyntede den med vintergrønt. Snart hørte pastor Bartholdy Møller fra Onsbjerg (søn af præsten i Rønninge) om den. Han henvendte sig til gårdejer H. Geerhtsen for at købe den, da han ønskede at skænke den til Ørby kirke, der var under opførelse. H. Geerhtsen ville dog ikke sælge, men foreslog at de sammen lod den reparere og påsætte et fodstykke, så de i fællesskab kunne forære den til Ørby kirke. Døbefonten blev bragt til billedhugger Møller i Kolding, som med stor dygtighed gengav døbefonten dens oprindelige udseende. Således fik kirken ad snørklede omveje (fra andetrug over kølekar, fra skrot til vintergrønt) den smukke romanske døbefont.

Uddrag fra Linda Cervin/Karen Siersbæks skrift om Ørby Kirke, som kan erhverves i kirken.