Præsentationsfilm om Nordby Kirke
KLIK HER

(Filmet og redigeret af Harly Frederiksen)

 

 

 

Beliggenhed

Kirken ligger bemærkelsesværdigt langt fra selve Nordby. Grunden hertil menes at være, at på den tid, man opførte den første kirke – formentlig en trækirke – var der foruden Nordby og Mårup to landsbyer mere i området, nemlig Glistrup og Søby.

Kirken ligger i læ af bakkerne langs nordøens vestkyst. Den markante bygning er meget synlig i landskabet, især fra syd, men også fra øst.

Kirkebygningen

Kirken består af et langhus med et spinkelt tårn, der må betegnes som karakteristisk for Nordby Kirke. I første halvdel af 1200-tallet nedlagdes grundstenene af kampestenssyld, og den første stenkirke opførtes af munkesten, men kirken var dengang væsentlig kortere og smallere end nu. En rest af den ældste nordmur indgår i kirkens nuværende skib. Ifølge et sagn skal munkestenene være brændt af ler fra lergrave ved Mårup, og overleveringen fortæller endvidere, at tømmeret til træloftet blev hentet fra Mejlskov nordvest for Nordby.

Omkring år 1300 fandt den første store ombygning sled. Skibet blev forhøjet og udvidet, idet der opførtes en belt ny sydmur, og murene blev forlænget mod vest. Samtidig opførtes nordre våbenhus, der sikkert har været kvindeindgangen. I sognet omtales den også som tunboernes kirkedør. Det hedder sig, at for den tid sejlede tunboerne til Samsø og gik op over bakkerne til Nordby Kirke.

I 1400-tallet fandt en større om- og tilbygning sted. Der tilføjedes tårn og sakristi, ligesom kirkerummet blev overhvælvet. Forst forlængede man endnu engang skibets ydermure mod vest. Af murværkets tykkelse kan det ses, at det oprindeligt var planen at opføre et tårn i skibets bredde. Arbejdet hermed blev standset i ca. tre meters højde, og i stedet besluttede man at opføre det lidt spinkle tårn.

For at overhvælvningen kunne gennemføres, måtte skibets mure forhøjes og forsynes med støttepiller, og bjælkeloftet blev fjernet.

Kirkens sakristi, der ved opførelsen var et meget smukt overhvælvet rum, stammer også fra denne byggeperiode, og var tilendebragt år 1494. Nordby Kirke må herefter betegnes som romansk-gotisk.

Allerede først i 1500-tallet var der igen byggearbejder i gang ved kirken. En udvidelse og forlængelse af kirkens kor og bygning af søndre våbenhus fandt sted. Hvad der kom først vides ikke præcis, men korudvidelsen er der årstal på, så måske kom den først. Kirkens daværende smallere kor blev brudt ned, og i stedet opførtes et nyt og længere i hele skibets bredde – to hvælvsfag stort. Denne korudvidelse medførte en beskæring af det forholdsvis nyopførte sakristi, som derved mistede sin harmoniske loftshvælvning.

Arbejdet afsluttedes i året 1531.

Søndre våbenhus, en markant tilbygning, blev oprindelig opført i to stokværk. Det oprindelige loft blev fjernet i slutningen af 1800-tallet. Herved blev kirkens oprindelige syddør frilagt, og det var også muligt at se, at kirken er opført i munkesten, idet her ikke er foretaget kalkning. Hvornår det blev vedtaget at kalke kirken udvendig vides ikke.

Kirkens nuværende vinduer er indsat omkring år 1880. På nordsiden af kirken anes tidligere vinduers udformning og placering.

I 1917 opførtes på arealet uden for kirkegården en såkaldt kirkestald. I dag rummer bygningen foruden kirkens oliefyr et redskabsrum, toiletter og mandskabsrum for kirkegårdens personale.

Kirkegården

Kirkegården er omgivet af en mur of marksten, øverst afsluttet med cement og hvidkalket. Hovedindgangen mod øst er gennem portalen, der har ganglåge og kørelåge.

På murens nordside længst mod øst er der en lille ganglåge, førhen ofte benyttet af kirkegængere fra Nordby, som kom til kirken ad den stadig eksisterende gamle kirkevej.

Kirkegården, hvoraf størstedelen ligger syd for kirken, er blevet udvidet et par gange, først i 1862 og senest i 1930.

Straks de træder ind, bemærker de besøgende, at alle gravminder vender mod øst. Nærlæses gravminderne, ses det, at mange efternavne har forbindelse til erhverv. I plænen langs murens nord- og østside er der udlagt begravelsespladser for henholdsvis kister og urner, men uden mindeplader.

Ældre gravminder og mindetavler

Ved en rundgang om kirken er der mulighed for at se ældre gravminder, ligesom der findes indmurede mindetavler i våbenhusets ydre vestvæg og skibets sydside vest for våbenhuset. Også på skibets nordside findes læseværdige gravminder. I hjørnet mellem sakristiets østside og korets nordvæg ses en lille gruppe støbejernskors med letlæselige data på såvel korsets for- som bagside. Både udformningen af gravminder og mindeplader fortæller om forskellige epoker og er sammen med sprogbrugen med til at give os et billede af henfarne slægters tanker om liv og død.

Inden et besøg i kirkerummet er der på vestvæggen i våbenhuset lejlighed til at se to mindeplader, hvor det for begge gælder, at teksten giver gode tidsbilleder.

Kirkeklokken

Klokken, som findes i kirkens tårn, bruges i forbindelse med alle kirkelige handlinger. Men især når det er østenvind, kan sognets beboere ikke høre klokken. Derfor opgav man at ringe solen op og ned med den, og Nordby fik sin gadeklokke, der ifølge overleveringen skal være skænket til byen af en skipper, fordi han var blevet frelst af havsnød.

Siden 1857 har klokken hængt i klokketårnet ved gadekæret, men før den tid hang den gennem århundreder i et højt træstillads.

Kalkmalerier

Den varme atmosfære i Nordby Kirke er primært skabt of ribbedekorationerne i blåt og okker.

Spredt rundt i kirken ses en del kristne symboler og oplysende inskriptioner. I kirkens vestligste fag findes en fremstilling af Kristus som verdensdommer med sværd og lilje (symboler på retfærdighed og renhed). I samme fag ses tre jomfruhelgener fra den østlige Middelhavsregion. Længst til venstre S. Katarina med sværd og hjul. I midten S. Dorothea med kurv og blomstrende gren og til højre S. Barbara med tårn og sværd.

Altertavlen

Kirkens baroktavle er bygget omkring 1640 og bemalet i 1662. Tavlen tilskrives billedskærer Jacob Christensen Hoylemand, Aarhus. De bemalede felter forestiller nedefra og opefter: nadveren, natten i Getsemane Have med forræderen Judas i baggrunden, tornekroningen, korsfæstelsen og opstandelsen.

De to store relieffer fremstiller Moses med stav og tavler og Johannes Døberen med lam og bog. Derunder fire små relieffer med marterredskaberne fra Golgata: stige, lanse, tornekrans og kors.

Døbefonten og dåbsfadet

Den romanske døbefont af grovkornet granit er kirkens ældste inventar. Sandsynligvis stod den allerede i den første kirke fra 1200-tallet.

Lidt under randen er anbragt en usædvanlig dekoration, en slange, som bider sig selv i halen.

Dåbsfadet er af messing, fra omkring 1550. Billedet fremstiller Marias bebudelse af, at hun skal føde Guds søn.

Monstrensskabet

Monstransskabet blev i den katolske tid brugt til opbevaring of beholderen (monstransen) med det indviede alterbrød. Ved visse kirkelige handlinger kunne menigheden gå forbi skabet og betragte monstransen gennem den gitterlåge, som findes inden for den øverste bemalede låge.

I skabet er indskåret årstallet 1519 og navnet Johannes Jacobsen, sognepræst. På siderne ses Skadeslægtens våben over indskriften: Våben for Hr. Niels Clausen, biskop i Århus, og Presenterslægtens våben over indskriften: Hr Martin Johansen, provst på øen Samsø.

Prædikestolen

Prædikestolen er fra begyndelsen of 1600-tallet. Her ses billeder of de teologiske dyder: tro, håb og kærlighed og af kardinaldydeme: retfærdighed, styrke og mådehold. De fem store billedfelter viser de fire evangelister med Frelseren i midterfeltet. Evangelisterne er afbilledet med hver deres symboler: Mattæus med mennesket, Markus med loven, Lukas med oksen og Johannes med omen.

Degnestolen

I koret står en degnestol fra 1800-tallet.

Fire gavle fra en ældre degnestol indgår i kirkens stoleværk. Den ene er dateret 1518. Den anden er forsynet med Århusbispen Niels Clausens familievåben (sml. monstransskabet og inskriptionen i hvælvingsbuen øst for prædikestolen). På de to sidste ses et kronet Marianavn og en ottebladet roset.

Stolestaderne

Både gavlene og lågerne er af forskellig alder, men fremtræder efter en renovering i 1895 nogenlunde ensartede. På en del af lågerne og gavlene findes indskårne initialer og bomærker fra den tid, hvor hver gård i sognet havde sin egen bænk.

Det har siden 1850'erne, hvor stolene var temmelig forfaldne, været menighedens ønske, at stolene løbende blev restaureret og ikke udskiftet.

Ved en restaurering i 1964-65 blev stolene malet i gråbrunt med låger og gavle i to blå nuancer. Det er tilstræbt, at farverne skal harmonere med farverne i de bemalede hvælvingsribber.

Kirkeskibet

Kirkeskibet er et navnløst orlogsskib. Det er ophængt i 1824, bekostet af en Nordbyborger.

Senere er det ved donationer fra andre af sognets beboere fornyet i 1857, 1878 og 1917.

Lysekroner

Den ældste lysekrone (længst mod vest) er fra omkring 1700. De to øvrige er fra 1900-tallet og skænket of navngivne nordbyborgere og deres arvinger.

Orglet

Det nuværende orgel er bygget i 1943 hos Marcussen og Son i Aabenraa.

Det stod oprindelig i Gjellerup Kirke i Vestjylland, men blev i 1989 opstillet i Nordby Kirke.

Pulpituret blev ved samme lejlighed ombygget og bemalet, så det passer til kirkens øvrige inventar.

Klingpung og kirkebøsser

Ophængt i sakristiet ses en klingpung fra 1800-tallet, som tidligere blev anvendt ved indsamling blandt kirkegængerne. Lidt større diskretion præger nutidens indsamling i kirkebøsserne, som er placeret ved kirkedøren og i våbenhuset, den ene med indskriften: Gud elsker en glad giver. 2. Kor. 9.7.

Ligbåre og ligvogn

En ligbåre fra 1818 med indskriften:" Her på føres Fattige og Rige og i Fødsel og Død hverandre lige", står i kirkestalden uden for kirkegården. Samme sted står en ligvogn fra ca. 1900. som sidst blev brugt i midten of 1950'erne