Præsentationsfilm om Kolby Kirke
KLIK HER

(Filmet og redigeret af: Harly Frederiksen)

 

Kirkens udvikling

Kolby kirke er ligesom de andre kirker på Samsø af forholdsvis sen oprindelse. Den er antagelig opført henimod år 1300 og senere forlænget og udvidet med tilbygninger.

Går man rundt om kirken, kan man finde spor af denne historie: først og fremmest vinduesnichen på nordsiden af skibet, med det senromanske trappesmig, et af vinduerne i den ældste kirke. Ved siden af ses den tilmurede kvindedør. Også i grunden og i murene kan man aflæse, hvordan kirken efterhånden er blevet udvidet; det ses fx i grundstenenes forskellige størrelse og anbringelse.

Inde i kirken er det vanskeligere at følge denne udvikling; men udgravning i gulvet og undersøgelse på kirkens loft viser, at skibet i den ældste kirke omfattede de to østligste hvælvingsfag, mens koret var lavere og smallere end det nuværende. Nogle egebjælker i tagkonstruktionen stammer fra kirkens gamle bjælkeloft. Tager man fantasien til hjælp, kan man forestille sig den ældste kirke: halvt så lang som den nuværende, med bjælkeloft, et mindre kor, og vinduer som det gamle i nordsiden, kvindernes indgangsdør nær vestgavlen over for mændenes.

Omkring 1475 blev hvælvingerne bygget, og formentlig i 1500-tallet kom tårnet, sakristiet og våbenhuset til.

Den gamle prædikestol

Den mest bemærkelsesværdige detalje i bygningen er at finde i korbuens nordre side, en trappeopgang fra koret og åbning ud mod skibet. Formodentlig er der tale om en prædike- eller lektoriestol fra den katolske tid. Den blev opdaget under restaureringsarbejdet. Man kender kun ganske få paralleller, og Nationalmuseeter i gang med en nærmere undersøgelse.

Kalkmaleri

Et andet fund er kalkmaleriet på tårnrummets vestgavl, som er interessant ved sin datering (1558). Skt. Jørgen redder Cleodolinde ved at dræbe dragen. Man lægger mærke til den brækkede lanse, som fremhæver dragens styrke.

Døbefonten og degnestolen

Af inventaret er døbefonten ældst, en font af østjysk type fra Valdemars-tiden. Om den har stået i en ældre kirke her vides ikke, men det er sandsynligt.

Den smukke degnestol fra reformationstiden er forsynet med biskop Niels Clausens (1491-1520) fædrene og mødrene våben (Skaderne og Presenterne). Men også degnene har i tidens løb sat sig deres minde med kniv og pen.

Altertavlen

Den rigt udsmykkede altertavle stammer fra ca. 1620, og i 1967 blev den udsat for en gennemgribende istandsættelse. Foruden midterbilledet med nadveren er der 3 motiver fra Johannes' Åbenbaring. I nadverbilledet er der på bagvæggen malet endnu et billede, som viser Abraham på vej til at ofre Isak, en detalje som viser slægtskab med altertavlen i Tranebjerg kirke. På alterbordet bemærker man de to særprægede malmlysestager. Man ved ikke, hvor de stammer fra og kender ikke til nogen tilsvarende andre steder.

Prædikestolen

Prædikestolen med den smukke dør og opgang er et fint højrenæssancearbejde fra samme tid som altertavlen. Den er større end almindeligt i landsbykirker og har otte fag mod de almindelige fem. Udskæringerne i disse fag viser evangelister, korsfæstelsen, opstandelsen, Peter og Paulus. Prædikestolen og lydhimlen er blevet restaureret samtidig med altertavlen.

Lysekronerne

Af lysekronerne er den østligste ældst, en malmkrone fra 1696 med indskriften: »Gud til Ære oc Kolby Kirke at zire haver Erick Tonnesen oc Maren Olsdatter i Krousgaar bekaastet denne Lysekrone over dennem oc deris s. Son Jens Ericksøns Begravelsis Sted A. 1696«.

De to andre er fra 1926 og 1940, skænket til minde om provst A. Henningsen og familien Skipper, Olesminde. Kirkeskibene er fra 1721 og 1926. Gravstenene i våbenhuset er fra det 17. og 18. århundrede, hentet ind fra kirkegården og indmuret i væggen, mens stenen i korets væg er et minde over Niels Bryde, der var præst i Kolby 1651-1675. Om ham fortæller provstiets præstegårdsbog følgende:

»Niels Bryde skal have lidt meget fra de Svenske, som i hans Tid havde Landet, fordi han tiltalte dem haardt fra Prædikestolen og ikke ville bede for Kongen af Sverrige og hans Vaabens Fremgang, og da han desuden, efter at de Svenske var slagne i Fyn, fra Prædikestolen æggede Almuen til Opstand, blev han ført fangen til Vadstrup, hvor en svensk Officer havde Kvarter, og da han kom til Døren for at gaa ind, skjøde de Svenske gennem Døren, hvoraf Mærker længe vistes; men da Bryde kom indenfor, foreholdt han dem deres skændige Adfærd, hvorpaa de undskyldte sig med, at de kun skjøde til Maals ad Døren. — Saa snart som Polakkerne og Brandenborgerne kom herover, gjorde Almuen Opstand og sloge de Svenske ihjel for Fode, hvorfor en Del retirerede op i Kolby Kirketaarn, hvor de blev tagne«.

Kirkeklokken

Endelig bør nævnes kirkens klokke. Den bærer følgende indskrift: »Assuerus Koster van der Hart me fecit Coppenhagen« og »Sofia Amalia Grefinde til Samsoe haver Anno 1691 ladet denne Klocke omstøbe«.

Istandsættelse

Fra 1965 til 1967 har Kolby kirke gennemgået en omfattende istandsættelse under ledelse af arkitekt Ebbe Lehn Petersen, Odense. Restaureringen af altertavlen, prædikestolen og degnestolen, som er udført af konservator Sv. Elmholdt, Riisskov, er allerede nævnt. Fra orgelbyggeriet Frobenius er leveret nyt orgel til kirken. Dertil kommer installering af centralvarme og befugtningsanlæg, ligesom der er opsat nye bænke, og gulvet er lagt om med nye sten.

Den farvemæssige afstemning af det nye inventar er varetaget af maleren Ernst Trier, Vallekilde. Alt håndværkerarbejdet er udført af lokale håndværkere.

Til kirkens historiske inventar hører også et gotisk lægmandskrucifiks, samt et barokepitafium, givet til minde om gårdmand Henrik Sørensen, som døde i Hårmark 1732. Disse to dele vil efter endt istandsættelse komme tilbage til deres plads i kirken.

Artikel af: Rich. Munch Andersen.