×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Søndag d. 5. april 2020 (hele dagen) til torsdag d. 9. april 2020 (hele dagen)

Palmesøndag
ved sognepræst Line Nicolaisen

Salme
Hil dig, Frelser og Forsoner (nr. 192 i Den Danske Salmebog)
Du kan høre salmen sunget af Nabiha og DR Pigekoret (arr. Philip Faber) ved at KLIKKE HER.

Tekster til Palmesøndag
Du kan læse teksterne til palmesøndag ved at KLIKKE HER.
Line Nicolaisens prædiken tager udgangspunkt i teksten fra Markusevangeliet
.


Regntykning med knortegæs, 1908 © Johannes Larsen / VISDA

Prædiken - Det ender godt
Det er blevet Palmesøndag, og dagen indleder det, vi i kirken kalder: Den stille uge. Og den er i sandhed stille i år, hvor intet er, som det plejer. Men ligesom mørket skærper synssansen, sådan bliver man særlig lydhør i stilheden. Og dette er netop, hvad den stille uge er til for: At verdens larm dæmpes, så vi får øre for Guds ord og åbner hjertet for påskens budskab.

Palmesøndag er opkaldt efter de palmegrene, man skar af træerne og brugte til at hylde Jesus med, da han red ind i Jerusalem på et lille æsel få dage før sin død. Vi har ingen palmetræer på vore nordlige breddegrader. Men vi har kirsebærtræer, og de står nu i blomst i haver, på kirkegårde og i markskel. Hvis man forestillede sig, at man var en fugl, der så landskabet ovenfra, ville kirsebærtræerne ligne små rosa og hvide skyer, der svæver over det grønne landskab. Naturen er åbenbart upåvirket af vores coronakrise og folder sig ud i al sin pragt. Forårssolen stråler, blomster åbner sig, og trækfuglene forsamles i store flokke og flyver på tværs af de lukkede landegrænser.

Nils Holgersen
I Besser Præstegård har godnatlæsningen i børneværelset de seneste dage stået på Selma Lagerlöfs  fortælling om ”Nils Holgersens vidunderlige rejse gennem Sverige”. Den handler om drengen Nils, der er en sand plageånd både for sine forældre og for dyrene på gården, hvor han bor. Men en forårsmorgen straffes han med en grusom forbandelse, der gør ham lillebitte. Og pludselig er det ham, der bliver jaget af alle dyrene. Det lykkes Nils at flygte på ryggen af hans mors tamgås, Morten, og sammen flyver de nordpå efter en flok vildgæs på træk. Dette fører Nils Holgersen ud på en farefuld – og vidunderlig – rejse gennem Sverige. Nils ser verden ovenfra, og langsomt omvendes hans vrede sind af godhed, og han begynder at fatte en dyb hengivenhed for Morten gase og sætter flere gange livet på spil for ham og hele gåseflokken. Samtidig breder rygtet sig om den lillebitte modige dreng som en løbeild gennem landet. Alle dyr i skoven og på fjeldet ved, hvem han er. Og alle deler de en hemmelig viden om, hvordan hans forbandelse kan hæves. Modstræbende fortæller de ham: ”Hvis du skal blive en dreng igen, skal du sørge for, at Morten gase kommer i live hjem til din mor…”.

Nils elsker livet med dyrene. Men han vil også inderligt gerne hjem og blive en rigtig dreng igen. Da sommeren går på held, begynder turen sydover mod Nils´ barndomshjem, og på trods af farerne ser det ud til, at det vil lykkes for den lillebitte dreng at bringe sig selv og hans elskede gase hjem til mor, og han længes mere og mere, jo nærmere de kommer. Indtil en listig ræv en sen nattetime åbenbarer for Nils det, de andre dyr tier om:  ”Hvis du skal blive en dreng igen, skal du sørge for, at Morten gase kommer i live hjem til din mor – så hun kan slagte ham!”

Fugleperspektiv
Det at kunne se tingene ovenfra er noget, vi kan lide. Det er godt at have overblik. Når vi læser evangeliet Palmesøndag, ser vi det i det store perspektiv. Vi ved, hvad der vil komme, og hvad der venter Jesus af angst og lidelse og død, men vi ved også, at det hele ender i en påskemorgens opstandelse. Det ender godt. Og derfor kan vi glæde os over evangeliet i dag, selvom det lægger op til en tilsyneladende tragisk historie, der ender med død: På torsdag vil Jesus fejre nadver med sine disciple for sidste gang. Han vil forrådes af Judas og tages til fange af romerske soldater og svigtes af sine nærmeste. Han vil blive forhørt, hånet og tortureret, og til sidst vil han dø på et kors, forhadt og forladt. Det er selve meningen med hans rejse til Jerusalem.

I det lys forstår vi godt, hvad det betyder, da en kvinde pludselig bryder ind midt i middagsselskabet et par dage forinden i Simon den Spedalskes hus med en alabastkrukke fuld af dyrebar olie, som hun udgyder over Jesu hoved. Det er en handling, man dengang kun foretog sig, når en konge blev kronet, eller når en afdød skulle gøres i stand til begravelse. Derfor kan Jesus sige, at hun på forhånd har salvet hans legeme til begravelsen. Og derfor skal det, hun har gjort, fortælles til minde om hende, hvor end i verden evangeliet prædikes.

Det ender i opstandelse 
Hvorfor er det så vigtigt, at denne kvinde skal mindes? For det første har hun ingen pli, sådan at bryde ind i et sted, hvor hun ikke var velkommen. For det andet udviser hun en uhørt ødselhed, som forarger dem, som Jesus spiser sammen med. Pengene kunne jo have været brugt, hvor de gjorde mere nytte, siger de. Med andre ord: Jesus er det ikke værd. Denne ydmyge ”konge” på et låne-æsel, og som ifølge eget udsagn var ved at takke af – han var ikke 300 denarer olie værd. Det er ingen. Og pengene kunne være brugt meget mere fornuftigt, de kunne fx være givet til de fattige. Som om disse hykleriske mænd nogensinde ville ofre 300 denarer på fattighjælp!

Det lyder som noget, vi har hørt i løbet af den seneste tid, hvor erhvervsfolk og sundhedsøkonomer har diskuteret prisen på menneskeliv og retorisk spurgt, om de store summer, der bliver brugt her og nu for at redde liv, om det er det værd.

Sådan kan man måske teoretisere, når man betragter alting ovenfra, i fugleperspektiv. Men aldrig, når man har et menneske foran sig. Det er åbenbart ikke altid godt at have det kølige overblik, hvis man samtidig mister blikket for den enkelte eller glemmer, hvad man tror på.

Kvinden i evangeliet har øje for en eneste, nemlig Jesus, og ham tror hun på af hele sit hjerte. Hun er kun et lille menneske uden anseelse eller magt til at gribe ind og påvirke historiens gang – hun har ikke engang et navn. Men hendes kærlighed til Jesus vil aldrig i evighed blive glemt. Så længe evangeliet prædikes, vil hun – det lille navnløse, udskældte menneske -  sættes i forbindelse med Ham. Og dermed bliver det klart for os, der hører, at i sammenhæng med Jesu død og opstandelse er intet menneskeliv uden betydning. Ingen, som kommer til ham, er for lille, værdiløs eller ligegyldig. Og derfor kan vi leve frit i tillid til, at der er liv i hans død til en opstandelse, der kan rumme os alle i et fællesskab med ham. Det er påskens budskab. Den stille uge ender godt.  

Og Nils Holgersen? Ja, han lander hjemme igen. Forbandelsen bliver ophævet, og han bliver atter en rigtig menneske-dreng, og Morten gase får lov til at beholde livet. Også den historie ender godt.

Amen.

Bøn
Lad os bede.

Jesus Kristus,

du  blev salvet som en konge

men salvet til at dø.

Alligevel ønsker du

at vi skal huske kvinden

som salvede dit hoved.

Du vil have at vi skal lære af hende

hvis navn vi ikke kender.

Du vil have at vi skal samle de stumper af godhed op

som finder sted mellem os

og gøre disse øjeblikke

til en levende del af vores liv med hinanden.

Vi beder dig:

Væk det mod i os så også vi tør bruge

selv det dyrebareste vi ejer

til at tjene dig og dit rige.

Du er himmelkongen på jord,

du som er fra evighed til evighed.

Amen.