Udgivet tor d. 18. jun 2020, kl. 15:05

Hærværk på Besser Kirkegård.

Torsdag d. 4. juni 2020 er der begået hærværk på Besser Kirkegård.

 

Det var ikke noget kønt syn, der mødte Besser Kirkegårds medarbejderne i torsdags. Gerningsmænd havde smadret vingeteglstenene på en 9 meter lang strækning på kirkegårdsmuren ud mod Besser Kirkevej. Flere vandkander var hejst op i flagstangen, og der lå tomme cigaretpakker og skodder og flød på kirkegården.

Personalet nåede at få et glimt af gerningsmændene, inden de fortrak fra kirkegården. Menighedsrådet finder det aldeles uacceptabelt og har nul-tolerance over for hærværk mod sognets ejendom. Der er derfor indgivet politianmeldelse. Et retsligt efterspil venter nu, og der vil blive rejst erstatningskrav over for gerningsmændene.

Samsø Menighedsråd

Kategorier Nyheder